Hvad siger og skriver de andre?

Jeg takker mange gange, og glæder mig meget over de flotte tilkendegivelser.

"Inspirerende foredrag om et personligt udviklingsforløb, startende med tilfældige udklip fra aviser og blade, til en vandretur gennem et Europa de færreste af os har mødt.
En fortælling, garneret med overdådigt smukke fotos, om åbenhed, sejhed og en stærk vilje til at ændre sin personlige verden.
Man kan ikke undgå at blive glad."

Karen Borten - Gæst

"Har netop overværet dit foredrag og vil bare sige tusind tak for 2 dejlige timer, hvor du får præsenteret dine oplevelser og tanker på en dejlig frisk, humoristisk og jordbunden måde.
Dine smukke fotos er en fryd for øjet og det kribler i mig for at kaste mig ud i en lignende oplevelse."

Lenette - Gæst

"Tak for dit spændende og inspirerende foredrag om din lange vandretur ned igennem Europa.
Einsteins bemærkning: ”Hvis du vil leve et lykkeligt liv, så knyt det til et
mål, ikke til mennesker eller ting” kunne være mottoet bag din modige
beslutning om at foretage en 1.600 km vandring, følgende Rhinen fra
dens udløb i Holland til dens udspring i de schweiziske alper, helt alene og
med telt på ryggen.

Din fortælling var fængslende, ledsaget af forklarende kort og en mængde
smukke billeder af de varierede landskaber du vandrede igennem, landskaber og byer man genkendte, og steder man fik lyst til at besøge.

Men først og sidst var din indstilling til livet inspirerende: Man kan nå et
mål, hvis man vil det, og man skal aldrig give op, der er altid en vej, og
man finder altid hjælp hvor man mindst venter det."

Lene Lundsgaard, Ældre Sagen Mariager - Arrangør

Bestil foredrag
+45 27 14 19 21
info@trekking-in.eu

Danske sider Lotte Brøgger
English pages DK - Aarhus
Deutsche Seiten info@trekking-in.eu
Pagine italiane +45 27 14 19 21
   
DK - Foredrag Copyright 2013 © www.trekking-in.eu / Lotte Brøgger - All rights reserved